Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
var indgraverede. Man befandt sig mellem et
belt hensovet københavnsk Elitepublikum,
heien Ridder af Elefanten, der en Kommandør af
Dannebroge. Man flk Respekt for disse afdøde.
Og saa alle disse Gitre, Stole og andre tiltalende
Udenomsbekvemmeligheder, der gav
Omgivelserne noget komfortabelt, saa man næsten maatte
misunde de døde deres elegante high life.
Gregers sad bagved den røde Silkepude og
var tavst deltagende med glødende Øjne.
«Jeg maa joderud,» sagde hun stadig
ophidset, men det har virkelig sine store
Ubehageligheder — tænk Dem — to Ligfølger maatte
jeg passere — og saa den ulidelige Lugt, der
uundgaaeligt er ved saadanne Processioner —
ikke Hensyn skabt til Publikum, der kommer
for at gribe en Stemning, De forstaar mig — og
vi, der betaler derude i de dyreste Domme.»
"Deres Naades Forældre ligger paa Holmens?
spurgte han dystert.
’ Kære Gregers Holten, hold nu dog op med
Deres Naade, hvis De vidste, hvor ulideligt jeg
finder del, — Menneske dog, De forfalder
hver-anden Dag til de sælsomste Overflødigheder.»
Jomfruen kom med Likøren, Fruen
stimulerede sig.
«Jeg har ladet alt beplante med Glematis,
De véd, disse yndige violette, der kan hænge
over en Sten, og vi har rød Granit paa vores,
det tager sig overordentlig net ud, finder jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
