Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
færge helt op ad Floden af Hotellets solbrændte
Rorkarl, helt der op hvor Floden snævres ind.
kroger og kæmper sig ud og ind mellem
forvitrede rødgule Klipper. Fru Barnekow var som
selve Livet, hun øste ud af sit ubegribelige
Humørfond til højre og venstre, Professorinden
begreb ikke, hvor denne glade Enke i Grunden
hentede sin Glæde fra, denne ustanselige Ordstrøm,
denne ungdommelige l’ro, denne hæftige Appetit
paa alt mellem Himmel og Jord, den gamle Dame.
der gik omkring og frøs i utallige strikkede
Sjaler, bøjede sig til syvende og sidst for dette
Naturfænomen, der næsten straalede Varme og
Lys fra sig, og overvældet af Betagelse lagde
hun de to af Ydersjalerne og overgav sig paa
Naade og Unaade. Og Adda, hun begyndte
pludselig at straale og leve op i Genskinnet fra
Moderens Livsglæde, efter et Par Dages
Nedstemthed kom der en bråt Munterhed over
hende, hun lo undertiden, hun nynnede: Ideer,
Planer, hele det brusende Foraar slog sammen
om hende og rettede hende op. Og al denne
sælsomme, tilsyneladende umotiverede
Munterhed smittede tilbage paa Herluf, han gik lange
Morgenture, badede sig i Floden, lik Lyst til de
utroligste Ting, ofte med en Antydning af
Eks-entricitet, til at klatre paa Klipper, til at drikke
Rhinskvin paa enhver Tid af Dagen, til at
valse med Adda, han havde lagt sig en hvid
Flonelsdragt til med rødt Skærf, han røg Giga-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
