Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
det ikke bestandig ham, der bøjede sig i Hensyn
til hendes Ønsker?
De satte sig over paa den grønne,
faldefærdige Havebænk midt imellem Hønsene.
Han ståk Adda en Rose i Haanden, og søgte
at give hende et Vink med Øjnene, men hun
forstod ikke, saa kun endnu mere træt ud.
Ganske stille afbladede hun Rosen og
kastede Stilken langt bort.
Saa rejste han sig og tog omhyggeligt hvert
et eneste af de røde Blade op, ikke et eneste
lod han blive liggende.
Adda smilte overbærende.
«Vi lever ganske som Adda har ønsket sig
det,» sagde han hæftigt og rejste sig, «og naar
vi ikke er rejst til Spa eller Baden eller
Trou-ville, og naar vi ikke bor nede paa Hotellet
eller Villaen — saa er det igen Adda, der har
ønsket det saaledes, jeg synes nu, at det var
paa Tide, Adda, at Du selv indrømmede, at det
er Dig, og Dig, og Dig, og bestandig kun Dig,
der tages Hensyn til.»
«Lad os frem for alt ikke komme i Haarene
paa hinanden,» sagde Fruen.
«Men jeg indrømmer jo — indrømmer jo alt,
hvad jeg kan,» hviskede Adda.
«Hvorom drejer saa hele Samtalen sig?»
spurgte han lidt roligere.
«Børnlille,» Fruen rejste sig rød af Iver, «lad
I nu mig tage Affaire, pak Jeres Kufferter, rejs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
