Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
men hun var bleven vraget, distanceret af en
anden, en vngre, det var Ungdommen, som hun
manglede, hun følte sig ramt paa sit ømmeste,
sit føleligste Punkt, og hendes Hjærte
gennem-bævedes af en virkelig Smærte over denne
umenneskelige Uretfærdighed.
Saa kom der endelig et Brev, nu kom han!
Hun følte sig aldeles oversvømmet af
Lyksalighed.
«Hvis jeg risikerer at træffe Deres Datter,»
skrev han, «kan jeg umuligt komme ned paa
Marienlyst, paa det aller bestemteste maa jeg
vide, om et saadant Sammentræf kan
und-gaaes.»
Hun skrev straks tilbage med feberrystende
Haand:
«Min Datter rejser til Udlandet sammen med
sin Mand netop i disse Dage — livor jeg er
lykkelig, og hvor jeg har lidt.»
Samme Eftermiddag kørte hun straks op til
Adda for at hjælpe med ved Indpakningen.
Adda kom hende i Møde langt nede paa
Strandvejen.
Herluf havde faaet et Tilbagefald og var
gaaet til Sengs — Rejsen maatte foreløbig
udsættes.
Hver eneste Dag blev til en Pine, Adda,
der ikke længere vilde rejse — og Gregers, der
ikke kom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
