Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
fundets Traverbane, og Haabet om
Amatørmesterskabet opløste sig i tomme Drømme.
Polly var ved at opgive ham, hendes Kald som
æggende, vækkende, inspirerende og
opflammende Sportsmuse var frugtesløs, alle hendes
tricks for at stimulere ham op, førte til intet,
og Ernst, der inderst inde var ligesaa ærgerrig
som nogensinde, led usigeligt under hendes
stumme Bebrejdelser. Men under alle disse
sjælelige Rystelser klaredes hans Syn langsomt,
han begyndte heltud at forstaa sig selv og sit eget
egentlige Kald. Hvor han havde taget Fejl af sig
selv og sine Evner. Det var jo slet ikke som
agerende, han egnede sig til at virke i
Samfundets Interesse, ikke som agerende, paa
Eremitagesletten. paa Ordrupbanen og al Verdens
Baner. Nej — sidde paa Tribune, det var dér
han hørte hjemme, dér hans Evner kunde
udfylde sig, roligt og vurderende, som Dommer
over de andres Præstationer. Dommeren i ham
vaagnede langsomt, viklede sig ud af
Amatørpuppen, naar han først kom op paa Selskabets
trygge Tribune, helst saa nær som muligt ved
Kongelogen, saa var han netop der, hvor hele
hans urolige Natur med al dens ærgerrige
Higen og Tragten hørte hjemme. Han var en
vragende, dømmende og værdsættende
Tribunenatur indenfor Samfundet.
Saa kunde alle de andre rulle og farte
akkurat saa meget, som de havde Lyst til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
