Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
En dyb uheldsvanger Stilhed, Opheliakildens
Rislen hørtes som en Sølvklingen.
«I er saa omhyggelige for at isolere mig,
Du, Ernst, Herluf, men nu forstaar jeg
hvorfor. »
Hendes Stemme rystede som i tilbagetrængt
Graad.
Fruen rejste sig.
«Adda — hvad mener Du — vil Du maaske
forklare Dig tydeligere?»
Deres Øjne mødtes i et Blink.
«Nu forstaar jeg det altsammen saa
udmærket,» gentog Adda dirrende.
«Hvad forstaar Du — vil Du sige, hvad det
er, Du forstaar,» næsten skreg Fruen.
«Lad blot ikke saa uforstaaende.»
«Du fornærmer mig — blodigt — vil Du
sige, hvad er det.»
Der kom en Pavse, Suset fra Skoven strøg
svagt hviskende ned over dem. og Kildens
Sølvstreng tog til i Styrke.
Bægge stod de op, bortvendte fra
hinanden.
«Jeg skal sige Dig én Ting, Adda,» næsten
klagede Fruen, «Du forstaar ingen Ting, for der
er ingen Ting at forstaa.»
«Gregers Holten bor dernede — jeg véd det,
vidste det straks.»
Ordene kom ganske stille, svagere og
svagere.
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
