Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
vejen, og ovre paa den anden Side, og inde i
den gamle Slotspark.
Træernes Mørke slog sammen om hende,
hun aandede lettere.
Langsomt slæbte hun sig op ad de
fugtiggrønne Sandstenstrapper, Aandenøden kom igen,
som slæbte hun sig op til et Skafot, Trin efter
Trin, højere og højere, helt op til Hamlets
tragiske Grav, der rugede deroppe under de gamle
Træer i tanketungt Tusmørke.
Denne Grav aandede ligesom Ro og Kulde
ud fra sig, hun vaklede over imod den mægtige
Stendysse, endelig en Krog til at skjule sig i,
og i Læ af dette skønne minderige Monument
over Verdenssmærten, ventede hun paa, at han
skulde komme, stige op ad alle de samme stejle
Trin, for at gribe kende i sine Arme og hviske
hende glødende Elskovsord.
Det var alligevel godt, at han havde set
hendes Bevægelse, han anede jo ikke, at det var
Adda. der havde sat hende i dette mægtige
Sindsoprør, nu undgik hun al tom Konverseren,
Lidenskaberne kunde straks bruse.
I Aften vilde hun tage ned til Villaen. Og
hensynsløs aabenhjærtet vilde hun være, overfor
Adda, overfor alle. Det var ikke nogen Lavhed,
hun begik, altfor længe havde hun lidt og
kæmpet unødigt.
Men hvorfor kom han ikke!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
