Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
umuligt gaa an, der staar en Tysker derhenne
og ser paa os.»
Kære,» hviskede han alvorligt, «naar Du
vidste, hvor skinsyg jeg er, hvorfor pinte Du mig
saa?»
Gregers — Gregers, disse Maaneder har
været forfærdelige.»
«Tror Du ikke jeg véd. hvad det erat lide.
< Og min Datter — min Svigersøn — alle
mulige Sorger har jeg haft.»
Han holdt hende fast med begge Arme,
bedækkede hendes Ansigt med lange Kys.
« Kære — kære.»
«Gregers — hvis der kom nogen.»
Hendes Modstand æggede ham, hendes Tvivl,
hendes Anfægtelser, hendes Angst for Selskabets
Dom, for Familien, for Datteren, det blev
altsammen til pirrende Ingredienser i hans
vaagnende Attraa.
Saa begyndte de at lægge Planer.
De var enige om, at det skulde ske straks
og saa hurtigt som muligt, og naar det var sket,
vilde de rejse efter at have underrettet hele
Kredsen om Begivenheden.
«Hvor det bliver forfærdeligt,» gentog hun
den ene Gang efter den anden, «aldrig — aldrig
— tilgiver man mig, jeg kender dem, véd
hvordan de dømmer, og nu vi har gaaet saa skjult
med det, var vi straks kommen frem med vores
Forhold — men min Datter, det var jo umuligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
