Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
dagede hendes Eksistens. Hun kunde se ham i
Spejlet, han var meget høj, slank og fornemt
bygget, med fine ejendommeligt tegnede Skuldre,
han stod lige op imod det lyse Vindue, og hun
beundrede den Maade hvorpaa han bar sit
Hoved, højt, stolt, raceagtigt.
Saa satte han sig ved Vinduet — og
trommede Takten uhørligt imod Vinduet.
Pludseligt holdt Spillet inde, lige midt i en
Takt, og han saa over paa hende, forundret
over denne bratte Afslutning.
Spillet begyndte igen, usikkert, med
dæmpede Pedaler, med smaa Ophold, nervøst,
stak-kat. og hendes Hoved var stærkt tilbagebøjet,
hun havde ikke sine Øjne fra Spejlet længere,
hypnotiseret, søvngængeragtigt gled Fingrene
iskolde hen over Tasterne.
Øjnene — Øjnene — hans Øjne kunde
hun se.
Og dybt bevæget, som den Aften hun saa
dem for første Gang, følte hun denne tavse,
uendelige Smærte, dybere end alle andre Smærter
hun havde følt, og blidere.
Xogle stille, uroligt bølgende Overgange —
Marche funébre spillede hun.
Han rejste sig — forundret.
Hvor hun spillede sjælfuldt — han gik et
Par Skridt frem i Stuen, over imod Bordet,
bladede i nogle Noder — saa saa hurtigt ind i
Spejlet med et lynsnart Blik — og gik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
