Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
Hun var meget hange for alle de mange
filantropiske Bestyrelser, for de vaagede grumme
skinsygt og paapasseligt over hendes jordiske
Mammon.
Og saa Barnekows, der øjensynlig vilde tage
det ilde op, at liun skiftede Navn, hun havde
jo store Forpligtelser overfor dem som Navnets
højt ansete Bærerske.
Hun øste sine Tvivl og Bekymringer ud i
fulde Skaaler, i en uendelig Monolog.
Han dampede paa en Cigar, som de andre
forliebte Mandfolk derovre paa den anden Side
af Mosen.
Hindringer, Barrierer, saa langt Øjet naaede,
han begyndte at blive betænkelig.
Saa var der to Nattergale, der pludseligt
begyndte at synge, hidsende sig op i lange
Jubelskrig, lokkende for hinanden, svarende
hinanden, saa tav de bægge bråt, og nu den ene igen,
først et dybt Kluk, flere korte hurtigt paa
hinanden følgende Smaakluk, tilsidst flød de
sammen, sitrende, dirrende, flitrende, højere,
bestandig højere, som en klingende Staalfjeder i
susende Bevægelse, fuldstændig Ekstase nu, — og
Tavshed. Saa den anden, klukkende, dybere,
bestandig dybere, og saa en Stigning, nu
Staalhjulet, i Raseri, gnistrende, funklende, flyvende
Sang, Sang, der næsten syntes at sprænge sig selv,
helt ind i den allerlyseste hvide Tonehimmel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
