Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
Jeg spørger ikke om eders Legemer, ikke
om eders Skønhed, men om eders Sjæle
spørger jeg. Al dette røde og hede Blod, som I
forveksler med Livet, det lader jeg skaanselsløst
rinde tilbage til Jorden, jeg ødsler det ud over
Sten og Jord, jeg dræber alle jer, der kun vil
Blodets Liv, alle I der er udenfor min Aands
Kirke.
Den Aand der udgaar fra mig er Kødets
Fjende.»
Hun følte sig som død, hun syntes at hun
kunde mærke den gennemtrængende Karbollugt
i Værelset, hun vaandede sig stille, og Stilheden
blev dybere og dybere, uden Aandedræt, Luften
var død omkring hende, og Mørket tog
stadigt til.
Toner! bløde Accorder — nu Stilhed — nu
Tonerne igen — hvem spillede nedenunder?
Langsomt rejste hun sig op, Tonerne tog til
i Styrke, stærkere og stærkere, med en dæmpet
og rig Fylde, i bestandig Stigen, fyldende det
tavse Hus med sine dybe og skønne,
livssvul-mende Klange, en stille Jubel, en
skønhedsdruk-ken Vaande, og Flygelklangen bævede og tonede
og drømte, nu forsvindende skært, og i et Spring,
brusende, hensynsløst brusende, i en vild og
altbesejrende Trods.
Hun løb hen over Gulvet, hun lyttede, hun
bøjede sig helt ned imod Gulvet, frem og tilbage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
