Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
gik hun fra Dør til Dør, og over imod Vinduet,
Tonerne flød op gennem Gulvet, som en Røg
fra en Virak — berusende.
Adda stod pludselig stille.
Sang — dæmpet Sang — Moderen sang
dernede.
Addas Blik var indadvendt, lyttende, hvor
det var dejligt, berusende skønt, som en Flod
af Toner, en kaotisk Brænding midt ude paa
Lidenskabernes frie Hav, noget langt baarent,
med et bredt svulmende Aandedrag, befriende,
et Opad som paa Vinger, og alligevel en
dæmpet Klage dvbt fra Grunden.
«Tristan og Isolde.»
Adda hviskede dæmpet, dybere og dybere
bøjede hun sig ned imod Gulvet.
«Mine Noder — mine Sange — hvor det dog
er besynderligt.»
Aldrig var der spillet saa berusende skønt i
Villa Eros.
Og Mor der altid havde været saa forsigtig
med at give sig hen i sin Musik, saa forsigtig
med sine Følelser naar hun en sjælden Gang
sang og spillede.
Langsomt gik hun ned ad den hvide Trappe,
Spillet steg og steg i dæmpet Jubel, alle Vægge
skjalv af Ekkoer, en dæmpet Henrykkelse var
til Stede i Luften, i alle de dejlige Kroner sang
Prismerne.
Nu hørte man Hornenes dæmpede Klang langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
