Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
361
Saa var hun endelig naaet til Villa Eros
Haveport, træt indtil Døden.
Hun skyndte sig op gennem den regnblødte
Have, helt op forbi Villaen og nu ned over alle
Terrasserne.
Oppe i Kammerherreindens Soveværelse var
der endnu Lys, Vinduerne stod aabne ud i det
forrygende Vejr. To sorte Skygger tegnede sig
imod de sammentrukne Gardiner, det saa ud
som støttede de sig imod hinanden, i
Fortvivlelse.
Hvor de var fremmede for hende disse to
sorte Menneskeskygger deroppe, fremmede og
ligegyldige.
Hun famlede sig frem gennem de vaade
Buskadser. Vandet suste i Stranden, jog op over
Bolværket, fyldte Gangene, fraadede ind over den
lange Badebro.
Hendes svge Nerver higede efter Ro, disse
altid lidende, altid spændte Nerver, der havde
været hendes ørkesløse og pinefulde Livs evige
Uro og evige Smærte.
Nu vilde hun have Hvile, kun Hvile, intet
uden Hvile!
Blot ikke begynde forfra igen med
Hvirvlen, den tomme Hvirvel, og alle disse Kampe,
der var haabløse.
Hun gik ud over Broen, Vandet føg ind over
hende.
Hun gled, greb efter Rækværket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
