Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
Badehusets Dør var aflaaset, hun rev, hun
sled i denne Dør, hun stemte sig op imod
Fyldningen med hele sit Legemes Vægt, det var
umuligt at faa den op.
Saa satte hun sig ned paa Broen og bøjede
sig langt frem over.
Endnu kunde hun se Lyset deroppe i Villa
Eros i Kammerherreindens Soveværelse. I et
eneste Glimt saa hun sit tomme og dvbt
ulykkelige Liv drage forbi Sjælens indre Øje, og hun
saa Herluf og hans Mor, støttende sig imod
hinanden, den gamle Dames hvide Haar, og
Herlufs sølvlysende gennemsigtige Hænder.
De stod der midt i Natten som et Par
Skygger. usigelig vemodige og stumme, uden Livets
levende Farver, kun hvidt og sort.
Hun slåp sit Greb i Rækværket — og gled ud.
Hendes hvide Kjole spredtes et Øjeblik, saa
drev hun langsomt udefter.
Og der var intet uden den vældige Storm og
Guds Uvejr, der drog hen over Kysten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
