Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
Spil. Ved hine Bestemmelser om Vetoet blev Konge-
magten behandlet saaledes, som en Garnison vilde være
bleven behandlet, til hvilken en—Fæstning var bleven
overantvordet, en Fæstning af særdeles Vigtighed,·hvis
Bevaring man antog, var nødvendig for at bevare det
hele Land, i hvilket den var beliggende. Paa Fæstnin-
gens Muur blev en Hovedport aabnet, igjennem hvil-
ken Garnisonen kunde communicere med Fcestningens
Omgivelse. Denne Hovedport kunde den, alt efter eget
Godtvefindende, lade være aaben eller holde lukket.
Forsaavidt var Alt i sin Orden. Men nu aabnede
man endvidere ved Siden af Hovedporten en anden
»mindre Port, en uanseelig, ganske lille Port; men denne
kunde ikke lukkes. Man bestemte desuden, at, naarsi
Tilfælde af et fiendtligt Angreb, Hovedporten var ble-
ven lukket, og denne efter tvende Anfald ikke var ble-
ven forceret, det da skulde være Fienden uformeent, at
trænge ind i Fæstningen igjennem den lille, den uan-
seelige Sport, uden at Garnisonen i dette Tilfælde
maatte fordrlste sig til, at sætte sig til Modværge·
Man maa indrømme at disse Bestemmelser vilde være
høist besynderlige efter Befæstningstheorien, ——— hine
Bestemmelser om Vetoet vare det ikke mindre efter For-
fatningstheorien Dette indsaae man ogsaa omsider-
dog rigtignok først, efter at en Række af tunge, af høist
betydningsfulde og skjebnesvangre Aar vare gledne hen.
Det var først, efter at hiint moderneUhyrq Guillotinem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
