Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
at lette disse Bestemmelser om Vetoet Jndpasset til
vor Constitution, er den Omstændighed, at Konge-
magten ogsaa for vore Constitnenter, saavidt Erfarin-
gen, hentet fra deres eget Land-, strakte sig, havde viist
sig omtrent i samme Skikkelse, som for Mønster-Eon-
stitutionernes Forfattere, thi havde den souveraine danske
Kongemagt aldrig været saa heftig i sin Lidenskabelig-
hed, aldrig saa ond i sine onde Øieblikke, saa havde
den til Gjengjceld heller ikke viist sig saa energisk i sine
gavnlige Bestræbelser aldrig saa god i sine gode Timer.
Kongemagten frembød, i det Hele taget, ogsaa her et
Billede af Svaghed og Skrøbelighed, der nok under
den falske Forestilling om den politiske Magt, som da
var almindelig, kunde bevæge til, at søge sin eneste
Frelse i Fremtiden, ved at indskrænke den saa meget
sont muligt. Paa denne Maade fremstod hiin 79de
Paragraph, der, hvis Norge saaledes, som man da
arbeidede løs paa, var forhleven enestaaende med sin
egen Konge, i Tidens Længde nødvendigviis maatte
have virket skadelig, og som man derfor, under den
samme Forudsætning, maatte have ønsket, ligesaa hur-
tigt at være forsvundet fra vor Grundlov, som den var
bleven optagen i den. Men ved Norges Forening med
Sverige kom Kongemagten at staae i et saa aldeles
forskjelligt Forhold til vort Land, at denne Paragraph
idetmindste indtil Erfaringen skulde overbevise tilstræk-
keligen om det Modsatte, saa langt fra ikkun at blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
