Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
m —
Og naar saa disse kjære Öieblikke
Paa Glædens Vinger flyve snart sin Vei,
Da til Farvel skal fast i Barmen stikke
En rig Bouquet af friske Glemmigei. *—
Og, hvad vi vorde, hvorhen vi end vandre,
Vi skal bevare, vi skal pleie dem,
Og skinne vil de da blandt tusind andre,
Vi tage med os fra Studentens Hjem.
G—n.
Gothernes Kraft drog bort fra Nord.
Kraften, som ingen Magt kunde fælde,
Kraften, som rysted den vide Jord,
Kom tilkort mod en mildere Vælde,
Vikingens Harme,
Raste sig træt i Sydens Varme,
Smeltende Toner greb hans Åand,
Sværdet faldt af den mægtige Haand,
Og han segnad i Nydelsens Arme.
Kraften dog sad i Norden fast;
Modet, der steg, trots Död og Smerte,
Kjækt mod det Höjeste uden Rast,
Vaagner op i Sönnernes Hjerte.
Pilen skal suse,
Mjölner som fordom Jetter knuse;
Dog nu vi fatte Fædres Bröst,
Og i Kampen vi lytte med Lyst
Til en Sang af den jublende Muse.
Fremad og opad gaaer vor Vei,
Dog skjönt vi hige mod det Fjerne,
Blomsten paa Jorden glemme vi ei
Over Himlens vinkende Stjerne.
Jævnet er Striden,
Thor er forsonet med Kroniden, ’
Lærkerne si aae til Sværdets Klang,
Helten iler sin rastlöse Gang
Med Satyrer og Fauner ved Siden,
Goth en forsmaaer at leve halvt,
Nordiske Brödre, lad os da ile! ’ * ■
Alt i det Ene og Eet i Alt
Er det Maal, hvorefter vi stile.
Parre vi sammen
Skjönhed med Kraft og Daad med Gammen,
Evigheds Krav med Tidens Tarv,
Skal vi vise, at end der or Marv,
Der er Liv udi Vikingestammen.
Jens Kristrup.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
