- Project Runeberg -  Det nordiska studentmötet i Köpenhamn år 1845 /
98

(1845) With: Carl Magnus Ekbohrn
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det samme Sprog paa vore Læber prented,
Og drog vor Higen af den samme Rod,
Gav os i Odel efter vore Fædre
Det samme Hjem at værge for og hædre. ’

Og det var den, ab, som af store Minder

Vi fik i Varetægt den samme Skat,

Som os een Tro, eet A-andens Præg forbinder,

Er os det samme Maal i Tiden sat:

At kæmpe fremst i Folkenes Bravälle;

Fri gjöre Verden atter, eller falde.

Og denne Tanke ei med Glæden slukkes,
Den döer ei bort med vore Stemmers Klang:
Med Eder over Havets Ström den vugges
Hos os den spirer paa deri grönne Vang;
Den gifver Mod at trodse Dage mörke,
Den giver Sindet Kraft og Armen Styrke.

Det lærer os, at Stammens skilte Grene,
Som sygned hen i mörke Magters Baand,
Maae til et enigt Hele sig forene,—
Da er vor Skjæbne i vor egen Haand,
Saa far da vel! Vort fælles Lösen være:
For Nordens Enhed, Nordens Seir og Ære 1

Magister Arvid Sundberg helsade derefter från de
i Upsala qvarvarande studenterne och fogade dertill sina
kamraters bjertliga tacksägelser. Denna helsning
beledsagades af följande af Nybom författade verser, hviika vid
af-skedstillfället utdelades :

J Bröder, vi kunn’a ej komma i år!
Och hvarför? — det fån J ej fråga.
Vår helsning är nu blott en saknadens .tår,
Som glänser af trohetens låga.
Så gråter den Nordiske Yngling sin brud,
Och kläder sin längtan i tonernas skrud....
Nu, Bröder, förstån J vår kärlek.

Hvad gör det dock, om vi ej råkas en tid?
Om festen ej alla kan samla?
Vi träffas en gång i den heliga strid,
Då allt, som är murket, skall ramla;
När Anden tar mandom och griper till svärd,

Och stridslust det blifver i hela \år verld,–

T)å Bröder, vi träffas väl åter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 22:43:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/stud1845/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free