Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Komedier og Balletter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
kun vover at byde Familiens Medlemmer til de to dag
lige Retter Husholdningskost, men ikke drister sig til at
servere for Fremmede ved extraordinære Lejligheder.
Ofte maatte vi tåge samme Scene, samme Replik
om i det Uendelige, til den fik det Tempo, det Tonefald,
Høedt ønskede; men vi knurrede ikke, thi vi havde Re
spekt for vor Instruktør. Kun Een brød ud af Rækken,
og det var naturligvis den yngste af os, den livsglade
Rus, Euchaire Baru el — senere bekjendt som fransk
Sprogforsker — ; hans übændige Livsmod og overstrøm
mende Ungdomskaadhed formaaede selv Professorens stive,
afmaalte Væsen ikke at dæmpe.
En Aften paa en Prøve var Høedt særlig slem til
at tåge en Scene mellem Baruel, der spillede Valeria, og
mig, der var hendes Onkel, Justitsraad Dahl, om og om
igjen, og vi to Syndere, som ikke gjorde vore Sager efter
Instruktørens Hoved, bleve mere og mere trætte. Jeg
dristede mig dog ikke til at komme med Indsigelser; men
paa een Gang greb Baruel, da han paany blev rettet,
Professoren om Livet og snurrede rundt med ham, idet
han med sin unge, friske Latter udbrød: „Næ, veed De
hvad, kjære, gamle Professor! Nu er De ogsaa altfor
slem ved os! Hvad er det værd at være saa nøjereg
nende for? Den Scene gaar nok, lad os nu glæde os
ved Livet!"
Jeg blev aldeles perplex; jeg kunde lige saa gjerne
have tænkt mig at byde f. Ex. Enkekejserinden af Kina
op til Dans, og jeg skottede ængsteligt til Høedt for at
se, hvorledes han tog Sagen. Han betænkte sig øjen
synligt selv paa, hvad han skulde gjøre; men da han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
