Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Karnevaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
Episode, som hændte mig en Gang, da jeg allerede var
bleven et temmelig forfarent Komitemedlem.
Det var henad Middagstid paa selve den Dag, da
Karnevalet skulde finde Sted, og da jeg havde fuldt op
at gjøre oppe paa Scenen med Forberedelserne til Af
tenens Forestillinger, havde jeg givet Foreningens Tjener,
der var posteret ved Indgangen, Ordre til kun i Nøds
fald at forstyrre mig. Jeg fik da ogsaa Ro temmelig
længe, men Klokken henad to fik jeg Bud om endelig at
komme ned: der var en svensk Herre, som absolut maatte
tale med mig.
Jeg gik strax ned i Vestibulen, da jeg formodede,
det var en „bror" fra Lund, som vilde appellere til min
almægtige Indflydelse. Jeg blev vist hen til Komite
værelset, hvor den fremmede Herre opholdt sig, men saae
strax ved min Indtræden, at jeg ikke kjendte Vedkom
mende.
Paa mit Spørgsmaal om hans Ærinde oplyste han,
at han var en svensk Greve, Baron eller maaske kun
Godsejer — Navnet husker jeg ikke; lad mig for Nem
heds Skyld kalde ham for Noget, han ganske sikkert
ikke hed, f. Ex. G. af Pettersson — samt, at han var
kommen hertil, da han nok ønskede at deltage i Karnevalet.
Under almindelige Omstændigheder havde han strax
faaet Billet; men han talte paa en nedladende, protegerende
Maade, som var alt Andet end sympathivækkende — det
vil sige, Gudbevares, Formen var høflig og glat poleret
nok, men desværre gjør svensk Høflighed ofte det mod
satte Indtryk end det tilsigtede paa mig; der er saa ofte
Kattekløer i Fløjlspoter. Og jeg indskrænkede mig der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
