Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Karnevaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
Og saaledes gik det netop mig: første Gang, jeg i mit
Liv mærkede, at jeg ikke var ung længere, var paa et
Karneval, hvor jeg pludselig opdagede mig selv siddende
som Tilskuer i tom Uvirksomhed, — jeg følte mig et
Øjeblik saa ene, saa usigeligt ene, midt i hele den glade,
leende Vrimmel. Jeg havde den Gang aldrig troet at
skulle komme til at opleve Slig!, og jeg vil ikke nægte,
at jeg blev betagen af en underlig benauende Følelse.
Jeg besluttede naturligvis strax aldrig mere i mit
Liv at gaa paa Karneval; men der var dog heldigvis saa
megen Ungdommelighed tilbage i mig, at jeg, da det
paafølgende Karneval oprandt, gav efter for mine Ven
ners Overtalelser.
Maaske det ogsaa bidrog en hel Del til at give mig
Lyst, at jeg af en elskværdig Familie af mit Bekjendt
skab modtog en Indbydelse til Middag umiddelbart før
Karnevalet, hvor et større Selskab af Herrer og Damer
skulde samles i deres Kostumer og spise sig Karnevals
humør til.
Jeg havde jo iforvejen sagt mine Venner, at jeg
følte mig for gammel til mere at deltage i den Art
Lystigheder og selv absolut ikke vilde give nogen ko
misk Figur; men alligevel var deres Forargelse over
vættes stor, da de saae, at mine Udtalelser havde været
saa alvorlig! mente, at jeg mødte i en reglementeret
bedemandsagtig Domino. Alle Vegne fra blev jeg over
dænget med de mest udsøgte Übehageligheder i Anled
ning af, at jeg, den forhen saa glade Ungersvend, var
bleven saadan en bedrøvelig Erkefilister, og jeg bed fra
mig, saa godt jeg kunde, med det ikke ukjendte Argu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
