Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5Ä
gom Resultatet af foiegaaendq Tiders Forbolde og
Bevægel-serne i Fölkenes Liv, tör blive en ikke uvigtig Gjcnsland
for en kommende Dags ’Betraktning, for hvem det
ungdomsfriske Haab, som Festen var viel, vil være retferdiggjort
eller besfcjæmmet. Nu staaer Gjenslanden endnu öiet for
nær, til at det skitide mægte ganske at lösrive sig fra dens
Trylleri og tiltroe sig at^maale den med sikkert beregnende,
ubedrageligt Blik. Den almindelige Interesse, sora er Sagen
Viist, bar jmidlertid Krav paa en Fremstilling af bine
inleres-sante Dages rige Liv, saaledes som den allerede nu kan
gi-vtt, og *^é* Comniitteen for det norske Reiseselskab her
SÖger at indfrie sit Löfte til de upsalensiske Venner om at
give sit Bidrag dertil, troer den kortelig at huide frembæve
Et og Andet, som maaske kan tjene til at hédömme de
For-bolde, hvoFaf Nordmændenes Deellagelse i Festen fremgik,
disses Færd og deres Lantismænds Stemning for den Idee, i
hvis Tjeneste de fremiraadte.
Her i Norge forestiller man sig nok i Almindeligbed,
at Foranlediiingen til, at Kjöbenhavn blev Sledet for den
skandinaviske Idees livsfriske Opfatlelse og b es t em te
Uddan-nelse i det sidste Decennium, er at söge i ydre og indre
politiske Forbolde, som ere dem i Norge lige modsatte
eller kun paa långt fjernere Hold vedkomme det norske I?olk.
Er delte sa tidt, saa vil Ingen undre sig över, at det maatte
vare laengerc Tid, inden Ideen slog fäste och vidtiidbredte
Rbdder paa norsk Jordbund. Åt ogsaa Hensynet til Norges
tidligere Stalsforholde gjorde Månge mistroiske mod Alt,
hvad der kunde minde om en Calmarunion, saa de end o g
reentud erklærede sig imod alslags Skandinavisme af hvad
Navn nævnes kunde, det var yel saare menneske] ig t; men
ret sorgeligt; viide det dog være, om saadanne indskrænkede
Opfattelser, der en dog udelnkkede Pröveisen, i det Hele og
Store skuide have gjort sig gjældende. Dette mene vi dog
xngenlunde bar værét TilfæJde, I en Sag, som denne, hvor
Haabets og den rene Tankes temmelig ideelie Themata have
været under Forhandling, tör vi formeentlig med Rette pege
hem paa de Stemninger og Anskuelser, som inden den
akademiske Ungdom ere komne tilsyne, som det, bvorfra der
kan slättes tilbage til en större Almeenbed, til den mere
hevægelige og fremadskridende Deel af selve Folket.
Om Studenterne behöves det da vist ikke med månge
Ord at ^©rsikkres, at de med levende hileresse fulgte den
Diseussion ovèr dette Emne, som med saa sjeldent Talent
aabnedes i den danske Dagbladslitteratiir. At de spidsede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
