Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
#
■ #9
,,,i|)g J|gad,,HVglfsang fn’kgwllpi>.,l\\^t* i ,ii, .■
Kan vi nu forstaae;
Hvad i natligt §yn jjcgyndlc,
Skinner Dagen paa.
Nordens Aander tæt sig samle
Under Ygdrasil lmn gamle,
Stjernerne tra Toppen spille
Kfe« t i Jur%f |UJcle,
Danmark, dejligst Vang og Vajnge,
Aabent in od den Sö,
Ved hvis Perlejbaand nu hænge
Klippeland og Öt
Lad din unge Vaar utg pryde,
Lad »de fagre Toner lydjs
I den Stund, da du forbinder
V Nordens Haab og Minder!
Lektor Kri egers <wd voro följandes
Alt engang Jöd Ed«r AUe vor Velkomsthilsen im tf de, og hver
enkelt af Eder vil i snevrere Kreds have modtaget mangeji en
lignende Hilsen. Men atter her maa vort Velkommen lyde, det
fortje-tier Vti Gjcntagelsens,/Ære. Det ligner ei dem, der ofte kenveires
|>aa Torve og Gader for atter att glemmes j snarere ligner det dem,
der stundom hvidskes i L«ön fra Ven til Ven, fra Frænde til Frænde,
Fra Broder til Broder. Men den tusindfoldige Gjentagen af denne
lönligc Hvidsken er altfor veltalende, ,disse samlydende Toners
Harmoni altfor lifligt at det ei atter her skulde fremtræde, i Alles, som
i hver Enkelts Navn til Alle, som til hver Enkelt.
Og hvo er der vei saa ukjendt med de Kræfter, der röre sig I
Folkenes Hjertedyb, at ha« skulde spørge, hvad Magt ligger da i
dette Velkommen? Hvo bar saa lidet grebet éit eget Væsens inderste
Kjerne, at han skulde trænge til en fremmed Tolk? Ville vi «i All«
enstemmig svar«’-, at den underfuld« Livets Magt, som usynlig og dog
aabenbar her er tilsteder, svævende over os4-ltey beherskende Os AUe,
er Nordens Aand, den ene mægtige Nordens Aand, i hvilken de tre
jevngode nordiske Fdlkeaander gjenkjende hverandre og sig selv.
Dens Bud er diet, der Jiar sj^vQet’Jl^dør.&iidi9»0^ T* $&&* os ved
dette Möd«. Vei lyder Aandens Bust ei til o* alene, og om end vi
svigtede, skulde Andre lytte til dens Tal«, men det sommer sig for
Nordens Studenter ikke at lade sig frastride Åen Ære, som de hidtil
have hævdet i Aandens Uigc at vsöre de lydigste og troeste Tjenere$
de rappeste og snareste Svende.
See derfor höitidelifgliplde vi i disse Bage jen hördisk
Studenter-Fest, hvis glade Alvor paa een Gång bæres af alle ’Fortids Minder,
d« lyse, som de mörke, af alle JTwsmtids Varsler? de -tøaføitføc og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
