Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
08
aandelige Erobring; Landet lod ikke blot Sveakongcns Ord, men det
svenske Ord löd og lyder fra den finske Tunge. Ja, J Svenske hav.«
bedre end vi Danske forstaaet Erobrekunsten. Der gaves en Tid,
da ogsaa dansk Vælde strakte sig rundt om hele Östersöen, og
beherskede samme Lande, Som »enere bleve Sverig underkastede5 da
Dannevirke nedbrödes, fordi der ingen Otto, ingen Fuglefænger var,
som Danmark benovede at frygte, men Elben tar bleven det danske
Rikes Grændse. Dog bitterlig have vi maattet fortryde, at
Dannevirke blev nedbrudt^ de vendiske og germaniske Folk, som vare Dan*
marlt underkastede, forbleve hvad de vare, aandelig fremmede
fot-Danmark og de sidste begyndte paa samme Tid en Kamp, bvis Fölge
Tar, at en Deel af det oprindelige danske Land blev fremmedgjort
for det ö vri ge. Men Svenskerne have udfort en Bedrift, som fortjé-.
ner særlig Berömmelse5 et Land, som ikke mere i politisk Forstand
er syensk Erobring og svensk Land. 4 er det endnu altid i aandelig*
national. Men er det saa med Finnerne« gode "Villie, eller er det
sändt, hvad Bygtcr have fortalt, at disse, som i politisk Forstand
ikke længer ere Svenske, keller ikke ville være det i national? Ville
de virkelig være Slaver? Det ere vi som Skandinaver altfor stolte til
at troe, at der kan være nogert Tvivl, naar engang noget Fremmed
»kal vælges, det Skandiuaviske eller det Slaviske, om hvad man da
skulde vælge? Men rimeligere kunde det klinge, at de hverken viide
være det Ene eller det Andet, men Finner. Vist er det, att
Finnerne ere et helt andet Folk og en anden Stamme end Skandinaverne,
men om det skulde lykkes at drage en næsten hendöet Folkelighed
frem af Stövet, om dertil skulde være Tid nok, det finder jeg saare
tvivlsomt Dertil behövedes der mt^rc end Kæmpeskridt og
Syvmilestøvler. Men heller ikke er i\et i mindste Maade vanærende at have
Navn paa sig af at være’en Erobring, naar man bærer det Navn som
Finland. Tin hvad Fællesskabet i Haandens Strid og Dyst angaaer,
dengang det endnu bestod mellem Svenske og Finner, saa tilkæmpede
disse sig fuld Bet til at staae i Linie med hine. Men saaledes ogsaa
i Aandens Dyst. Finland bar ikke modtaget, uden at give igjen j det
Lar svaret Bente af Aandens Capital, og af disse Benter er det vi
gjerne vilde ogsaa nyde Godt. Stod det finske Begiment med
uplettet Hæder ved Siden af det smaalandske og hvert andet, da staae
ogsaa Navnene Soelliaan og Buneberg saaledes ved Siden af hvert
æljlesyønsk Snille!
Finlanitl kunde altsaa lige saa "freidigt som nogen af os andre
træde ind i det Fostbroderlag, hvorpaa vi her række hinanden
Haanden. Gjör Helsingfors det alligevel ikke, da kan Grunden umulig
være den, at det intet nationalt og aandeligt Fællesskab vilde have
med osv Der maa være en auden Grund. *. Men min Tale er allerede
for lang, til at jeg endnu skulde söge efter dybtliggende Grunde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
