Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
ftg saaledes blive et virksomt Middel for vor Troes Propaganda* At
denne Bevidsthed- tidligst og stærkest har grebet de« studerende Ungdom,
er naturligt; tin det er, at jeg her skäl gjentage det, — det er jo
Aandens Majestæt, at den med Ideens flammende Scepter betegner Vi
liveligheden sin Vei, og det er de Unges gamle Ret, i dristig Forudgriben at
opstille det Maal, hvorfor de som Hænd skulle virke. Derför ville vi
heller ikke lade os anfægte af, att vi kun ere Unge5 thi de Unge tilhörer
jo, som nys en anden Taler her har sagt, de Unge tilhörer Fremtiden*
De Gamle ere ikke imod os, — vi have jo Vidnerne rundt omkring
os og midt iblandt os. Wen vare de os imod, da skulde det ikke
rokke min Tro* Jeg viide da sige til de Gamle, at de skulle van*
dre i Örkenen, indtil de ere döde, dell sidste iblandt dem, men vi
skulle see vore Önskers forjættede Land; og de Unge vil jeg minde
om, at om I eller % Decennier ligger vort Fædrelands Skjæbne i .
vore Hænder. Da sidde vi i Kongernes og Folkenes Baad, da have
vi vor anviste Gjerning, hver i sin Kreds, trindt om i alle Nordens
Lande, da have vi alle Midler ihænde til at fuldhyrde, hvad vi have
sat os som vort Livs Opgave. Og blive vi da troe den store Sag, vi
nu ornfutte med Ungdommens begeistrcde Kjærlighed, arbeide vi da,
hver paa sin Vis, hver med de Kræfter, der ere ham givne, og i
den Livsstilling, der vorder ham tildeel, for dens Fremgang og Seier
— da vil vort Liv have Indhold og Betydning, da vil vor Stræben
bære rige og velsignede Frugter for vort store fælles Fædreland, det
stolte, herlige Norden. Det er det Löfte, jeg her aflægger i denne
höittdelige Stund, og jeg kræver Dem alle, saa mange De ere, til
Vidne paa mine Ord. Og jeg spörger Dem Alle, som her ere
tilstede, jeg spörger Dem med al den Alvor, som fylder min Sjæl, og som
lyser mig imöde fra Deres Öiue,—jeg spörger Dem, ©m De med os
Ville indgaac et saadant Fostbroderskab? (Ja! ja!) Jcgjroörger Dem,
om dette Ja er mere, end et begeistret Oiebliks %gtigPBlis, om det
er Deres inderste Sjæls dybeste Tanke og sanddru Udtryk, saa at det
ikke skäl henvisne, naar Livets itiöisommelige Arbeide tungt sænker
sig ned over Deres Isse, ikke henvejres naar Modgangens Storme fare
ben over Deres Hoveder? (Ja!) Jeg spörger Dem, om De veed, at et
saadant Ja er et helligt Löfte, hvormed ingen ærlig Månd
letsindige» tör lege, — et helligt Löfte, hvorfor De sætte i Pant Deres
Mandoms Ære og Deres Sjæls Fred? (JaT ja!) Nu saa spörger jeg Dem
da, om De som ærlige Mænd vil holde, hvad De af et oprigtigt
Hjerte have lovet? Om De vil blive troe— troe indtil Enden —tree
i Liv og i Död? (Dessa frågor besvarades med de mest enstämmiga,
skällande ja-rop, som slutligen vuxo till en så stormande böjd, att
talaren för en stund blef alldeles afbruten; sedan tystnad åler inträdt,
fortfor lian.) Idet jeg staaer her, ombruset af dette Löftes mægtige
Bölgeslag,fremtræder der for min Sjæl et Billede, saa gigantisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
