Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ioe
kaste rop tiltalat sin kärlek oek aympallii för sina gamla
bröder.
8. En skål för Konsten i Norden föreslogs derefter af
Professor N. Höjen:
Imellem Navnene, gom smykke Skjoldene lier i Hallen, Navne,
der ere kjære for ethvert af de tre nordiske Lande, kjære for hele
Norden, er der tre, som jeg i dette öieblik önskede at henlede
dc-res Opmærksomhed paa.
Det er Svenskeren Sergels, Normanden Dahls, Danskoren
’Thorvaldsens.
Jeg nævner dem ikke som Glandspuncter af en fuldendt
Konst-udvikling) thi de ere långt snarere Forkyndere om, at ogsaa den Tid
»kal komme, da Konsten skäl udbrede sit rige Farveskjær over det
alvorlige Norden. Dog nævner jeg dem heller ikke som
enkeltstaa-ende, thi enhver af os vil kunne nævne flere hæderværdige Navne,
som slutte sig til dem) men disse tre flyde lettest over Læben, de
lyse som et Banner, man gjerne fölger i Kampen.
TM Tiden er svanger med Kamp, og denne vil voxe med den
Gjairing, som Bevidstheden om det Folkeliges dybe Betydning har
fremkaldt. Ethvert Vaaben maa gribes, ikke blot det legemlige, men
ogsaa det aandelige. Og for os gjælder det ei alene om skarpt og
kraftigt at hævde vor Nationalitet, men tillige at lade den udfolde sig
i hele sin Adel, hele sin Skjönhetsfylde. Hvo af os kunde da Være
saa lavhjertet eller saa slöv, at han skulde forsmaae eller glemme den
mægtige Bistand, som Konsten byder?
’"."Vei. husker jeg, at jeg ikke selv er Konstner, og at min Tale
nærmest lyder til dem, der heller ikke ere Konstnere; men, mine
Herrer! vil Klavcerspilleren med hele sin Dygtighed formaae at
frembringe andet end en inat Hvislen i Strængene, naar Sangbunden
fattes? Og tag den mest fuldendte Mester, sæt ham til det ædleste
Instrument, lad h am, fuld af Oploftelse, fremtrylle de mest henrivende
Toner, de skulle magteslbst hendele i duften, dersom de ei gjenklinge
fra den levende, bevidste Sangbund i Tilhorernes Bryst
- Og saaledes ogsaa med Konsten. Dersom ikke Beskueren er som
et reent, velslebet Speil, der tilbagestraaler Farver og Former, da
vil Konstncrcn föle sig ensom i hele sin Mangfoldighed, fattig midt
1 sin Rindom, j Hans Værk vil da kunne lignes med Indsoen i den
fjerne, aldrig betraadte Skov; dens rolige, blanke Flade afspeiler
Natuven i al dens vcxlende Herlighed, men kun for Dyret med det
«15ye Öie, for Dyret, der kun suger den kölende, ejvægende Vædske
for at tilfredsstille sin dyriske Trang. Men Naturen virker i stedse
fornyet Ungdomsfylde) den henödsler utrættet selvnscetc Skjönlieder.
Ikke saa med Manden, han trænger til Samklang, saafremt han skäl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
