Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
virke med Kraft og Held} kan behöver en Forvisning ©m, at ei
Glemsel og S tö v skäl ruge over hnnÈ- Værker,
Der var en Tid, da Kirhen Tar Konstens Moder, og dengang
udbredte ogs’aa fremmed Konst det förste, svage Skjær over det
store, dæmrende Norden. Men Tiderne vexle, og den Kilde, hvorfra
Konsten her skal hente Liv og Kraft, den udvælder af kele vor
Folkelighed* Vi trænge til alvorligt at dvæle Ted gamle Bedrifter, vi
bekövc at have de Mænd for Öie, som vore Forfædre fulgte, og dem,
som vi selv ville fölge, gjaldt det end den forvovneste Kamp; vi ville
glæde os over Folkelivet paa Sletterne og mellem Fjeldene. For vore
Konstnere maa der ikke blot være et Danmark, et Norge, et Sverig,
men der maa være et fælles Hjem for dem i hele Norden. Vi have
kæmpet indbyrdes, og selv disse Kampe ville vi skae, men med et
Sind söm Einhcriarncs, naar de mtfdtes i Valhal. Tvedragt og Nid
ekal være glemt, vi have kan Öie o^ Beundring for Heltemodet,
hvor vi mödc det, i Sverig, i Norge, i Danmark.
En venlig Skjæbne har knyttet hine tre Navne tilsammen.
Gubben Sergel opmuntrede den unge Thorvaldsen, og Thorvaldsen var
Dahls trofaste Ven og Beundrer^ ^Dét være en Bebudelse om den
samme uskröratede Hjertelighed mellem Nutidens ock Fremtidens
nordiske Konstnere. Det være en Bebudelse om, at den Tid skäl
komme, da Christiania, Stockholm, Kjöbenhavn skulle forlyste sig ved
og være stoile af ædle Konstværker fra aiie tre Riger. Et Hurra,
mine Herrer, for Klöverbladet! nordisk Ko nstl
9, För en ren utveckling af den Skandinaviska
Idéen talade Stiftsprovst Try de sålunda;
Den Månd, som her træder frem mellem Dem, mine Herror! for
at hilse paa denne Forening a*f nordiske Studerende, og ii dhe der sig
at maatte henvende nögle faa Ord til Dem, er, som de strax vil see
og höre, en Månd långt udover det skjønne,, ungdomsfriske
Studenterlivs Aar, saa fulde af voxende Kraft og blomstrende Haab. Dog
huser han i denne broderlige Förening af Nordens unge Sönner et
opfyldt Ungdomshaab. Et Haab, jeg nærede ogsaa paa en Tid, hvor
jeg ikke turde vente en saa almindelig og hjertelig Samklangsoin nu,
dersom jeg havde villet tidtale det önske, jeg nu i fuld Samstemning
med Alle kan udbringe for en bestandig voxen de inderlig og
aandelig Forening mellem de tr e n ordiske Folk til
Ud-yikling af JVordens Aand) ikke i den forfængelige Tanke, atdet
skuide være en Aand over alle Aander, men i den ædle, mandige
Bevidsthed om, at de nordiske Folk med deres eiendommelige Anl^eg
og Evne ogsaa ere kaldede til at indtage en selvstændig Stilling i
Rækken af Europas Folk, at dyrke deres egen Lod paa
Civilisationens Mark og at bringe deres egne Frugter til Aet store Marked.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
