Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
For under de» naturlige, men stærke Indflydelse af w«rglige
Grunder, at kunne hævde vor Ret til med. Aandsfrihed og Selvstændighed
at kunne dyrke vor egen Odel; en Odel, hvori vist hvert af de tre
Folk har Sit og vil beholde Sit, men hvori vi ogsaa have noget
Fælles med hinanden og med ingen Aiulrcj derfor er det vi önske
att slutte os bestandig nærmere og inderligere til hinanden; — og see
dette er den hel e sk an di na vis fce I dee, hvorover man har villet
gjöre saa stor Ophævelse; som 3Vogle have villet ansee for en
pkan-tastisk Grille, fordi den, som enhver Idee i sin förste Fremtræden,
kun har formaaet at vise sig i en ufuldkommen ydre Skikkelse,
Andre ment Intet have at betyde, fordi det fornemmelig kun var i de
ungdommelige Gemytter, at den levede. Men hvad der som Idec
gaaer frem af Slægternes Lit, er et aandeligt Natur pri ncip, der
med samme Stille, forborgne Magt træder ind i Livet og giver sig
efterhaanden Skikkelse, naar man kun ikke fordriver det ved
frem-konstlet Varme, som hvad der i den legemlige Verden viser sig sorø
Livsprincip. Og hvad det angaaer, at denne Idee fornemmel i gen kun
lever i den frem voxende Ungdoms Sjæle, da maa det dog vei være
klart for Alle, at dette spaaer den et længere Liv og en
frodigere-Udvikling, end om den foniemmeJigen kun lavede i os Gamle, der
snart vilde tage den med os i vor Grav. Derfor tör vi visselig vente,
at Ideen om de tre nordiske Folks inderlige, broderlige Forening
nok vil komme til Mands Modenhed og sin Væxts Fylde,
Men Eet udkræves dog, om delte skäl skee, som vi ikke maae
forglemme: den maa bevares i sin Renhed, den maa ikfce blande
sig med andre Idcer, der kunne være samtidige med den, give sig i
deres Tjeneste og blive ufric i sin egen Udvikling. Vi ville ikke bedö-mm«
disse Ideers Værd eller Uværd; "Enhver kan være god for sig",
hedder det i et gammelt Cfcrdsprog; men det hedder ogsaa: "Enhverskal
holde sig paa sit Eget.’, Enhver Idee udvikler sig kun ad sin egen
Vei)— dersom de höie sammen ville nofc deres Veie til rette Tid og
Sted stode sammen j men forbindes de i Utide, vil Ingen af dem naae
Maalet. Maaskee trues den skandinaviske Idee noget af denne Farcj
derfor, mine unge academiske BrÖdre! tager ikke en gammel Manda
Tenlige Advarsel ilde op Mader ikke Deres ungdommelige Begejstrings
rene, klare Vin faae en for stærk Tilsætning af Politiseringens Syre>
der altid frembringer Gjæring og efterlader en bitter Smag. Dog*
det har vei ingen IVödl — Fordi, oprigtigt talt, FoHtiscreu i vore
Dage er bleven saa dagligdags, at ingen Monsieur Hieronymus kan
mode Monsieur Leonard udenfor deres Gadedör, för de strax begynde
en politisk Discours, derfor vil man vei i det glade, aandslViske
nordiskeStudentermøde holde den ude3 thi at dreie sig med alle andre
i den samme, indskrænkede Kreds og ikke kunne komme ud overdel
Almindelige og Sædvanlige, det kaldes jo — saa tykkes mig— JPhi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
