Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
isa
Og taug ©m Fribed hver en i.æb« stille,
Den toned’ der fra fuldt og freidigt Bryst£
Og ingensteds var Bosètne saa skifinne,
Saa klart bag Skyen titted’ Solen frem,
Saa svål var Skoven, Engene saa grönne,
Ei Druen söd, som i" Studentens liiem.
Her i vort Nord det liar vei fire Navne,
Adskilt ved Bierg og Bölge vi dem see;
Dog tæt i Aanden de hinanden favne,
Og dybt i Hiertet sammensmelte de.
Men vexle Ord og kiærligt Haanden trykke
"Ved fyldte Bsegre og ved munter Sång:
»Ta selv i Dage sammen böe og bygge,
Det liændes vel? men kun en sieldr» Gång»
Og naar saa disse kiæré Öieblikfce
Paa Glædens Vinger Äyve snart sin ’Vei,
<De til Farvel skäl fast i Barmen stihke
En riig Bouquet af friöke
Gléininigel-~-Og, hvad vi vorde, hvorhen vi end yandre,
Vi skäl bevare, vi skat pleie dem >
Og skinne vil de da blandt tusind andre,
Vi tage med os fra Studentens Hic ui.
Den andra var författad af pseudonymen J e n s l{ rist r 11 p
på en melodi af Krpyer,. med titel "I Tivoli d. U)J7. Juni 1843"
Göthernes Kraft drog bort fra Nord,
Kraften, som ingen Magt kunde fa’lde,
Kraften, som rysted den vide Jord ,
Koin tilkort mot en mildere Vældéi
Vikingens Harme
Kaste sig ■’träet, i Sydens Varme,
Smeltende Toner greb bans Aand,
Sværdet fäldt af den mægtige Haand,
Og ban segned i Nydelsens Arme.
Kraften dog sad i Norden fast; ’ .
Modet,, der steg trods Död og Smerte
Kjækt mod det Höieste uden Bäst,
Vaagner op i Sönnernes Hjerte.
Pilen skäl suse,
Mjölnir som fordtim Jetter knuse;
Dog nu vi fatte Fædres Bröst,
Og i Kampen vi lytte med Lyst
Til en Sång af den jublende Muse,
Fremad og opad gaaer Tor Vej,
Dog, skjondt vi kige mod det Fjerne,
Blomsten paa Jorden glemme vi ej
Over Himlens .vinkende SYjernc.
Jævnet er Striden, v *
Tbor er forsonet med Kronidcn,
Lærkerne slaae til Sværdets Klang,
Helterl iler sin rastløse Gång
Ä3U& Satyrer og Fauner ved Side».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
