Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— m —
Derför tænke vi paa Udspringet, medens vi ere i
Fremgangen. Det Oprindelige har skilt sig ad, men er dog den
Sjæl i det Adskille, der af Delenes Virken opreiser og
samler sit Væsen til et skjönnere og rigere Liv. 1 denne
Forvisning udraabe vi: Held for Norden, Önskets og Löftets
Bæger for Norden!" —
Fölgende Hilsen til Norge af P. R. blev derefter
af-sungfen:
Hil Dig paa egen Odelsgrund,
Trofaste Folk af stærke Döler!
Kjender Du Maalet igjen i vor Mund
Og i Tonen det Hjemlige foler ?
Hilsen vi bringe
Didnede Tra, hvor Leerne klinge,
Skjærende Guld ved det blannende Hav,
Og hvor höit over Kæmpernes Grav
Nu Opstandelsens Lærker sig svinge.
Trehundred Aar vi fulgtes ad,
Delende Sol og mörke Dage;
Aldrig udslettes af Krönikens Blad
De, snalidt som de vende tilbage:
Mægtige Minder
Slaae deres Bro fra Fjeldenes Tinder
Over til Gefions svömmende Vang,
Og mens Lænken, der fæstned os, sprang,
Blodets evige Baand os forbinder.
Stolt skred Du frem Din egen Vei,
Lod Dine Brödre langt bagefter,
Og i Din Friheds frodige Mai
Foldecl ud sig de slumrende Kræfter:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
