Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— IM’ -**-
Frie nu begge
Kan vi hinanden Hænderne række;
Kom da! vor Grande velsigner vor Pagt,
Og med Nordens treenige Magt
Gaae mod Fremtidens Skæbner vi kjække.
Mag. Forchhammer holdt fölgende Tale:
(!Brödre fra Christiania! Nu have vi da endelig naaet
det Maal, hvortil vi i saa mange Aar have stræbt. Sent ere
vi komne — långt senere end vi havde önsket. E)a sidst
vi samledes ved Öresunds Bredder, havde vi haabet, ret snatft
at kunne gjensee Eder i Eders Hjem. Men medens Blikket
var rettet mod Nord, og al Sommerens Pragt derfra tryllede
vore Öine, og Norges Bjerge krandsede det Billede, vort
Haab tryllede frem for os, blev Himlen overtrukket fra Syd
— halvt saae vi det ikke og halvt frygtede vi det ikke, og
et Tordenveir bröd lös, hvis Slag drönede igjen blandt Eders
Klipper. See, derfor have vi tovet saalænge; men nu, da
Skraldene kun lyde svagt i Horizonten, da Luften er mildnel
og den qvægende Tordenregn lover os en tifold Erstatning
for den Skade, som de rammende Byger have voldt os; —
nu fölge vi glade Eders Kald og flyve som Trækfuglene ved
Foraarets Komme mod Nord, hvorfra Himlen altid venlig og
indbydende har skinnet os imöde. See, nu staae vi her i
Eders Midte."
,,Det er förste Gång, kjære Brödre! al. Danm ark s Ungdom
samles i Norge, ikke dreven af en eller anden bestemt
videnskabelig Interesse, men af de Blodets Baand, der ei
Öieblik kunne slappes, men kun for at strammes des fastere
og inderligere. Hvor mange Minder gjemmer ikke Fortiden
i sit Skjod, ikke blot i de 300 Aar vi fulgtes ad
»delende Sol og mörke Dage»,
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
