Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Steensgaten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Det laa i søndagsmorgensol
og fristet os til blomsterjagt
med mere fryd i en viol
end siden alle rosers pragt.
Og alle røvereventyr
vi møtte i en halvfuld slusk,
vi sprang og skrek som vilde dyr
og tittet spændt og sky bak busk.
En ensom liten rose faar
da nypetornen ha i fred,
som smaae hænder ikke naar
— her var min lekestues sted.
Det er det samme leven her
og yr av unger, store, smaa,
med dukkestel i nypekjær
og viltre skrik mot kveldens blaa.
Og jeg har denne gaten kjær,
slik som den ligger, styg og graa,
for jeg har lært at længes her
mot alt, jeg ikke kunde faa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
