Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
du det er stygt?» frittet hun, og de vaate øinene speidet
i den andres ansigt.
«Ikke at gaa i skogen,» sa Veronica og sænket
øien-lokkene.
«Men det andre — det andre synes du er stygt?»
Veronica nikket.
«Det var det jeg tænkte, at du var født med skjørt
paa!» ropte Fanny — «for gud har vel ikke latt dig
komme til verden i bare skindet, saa du maa skamme
dig over ham?»
«Det er ikke gud — det er synden,» graaten sat i
strupen paa Veronica.
«Fortæl om synden!»
«Du bare gjøner,» hun lukket de røde læbene tæt. —
Moren hadde lært hende at ikke en gang for sig selv
skal et menneske blotte kroppen.
Men da hun klædde av sig bak skjærmbrettet den
kvelden, lot hun linnetet gli ned om føtterne og stod et
sekund og saa, før hun tok paa sig natkjolen.
Ut paa vinteren gik de paa ski.
De kom aldrig langt — skigreiene deres var
tarvelige, spanskrør og remmer kom støt i uorden, Fannys
finsko trak vand straks sneen smeltet under saalen og
Veronica fik vondt i ryggen og maatte hvile... Men
likevel ivret de begge to for at komme avsted. Fanny
vilde væk fra byen og «puste» — og for Veronica hadde
det en lønlig dragning at gaa i venindens skifår over
jordene, hvor de inøtte andre skiløpere: naar Fanny gik
paa ski, kunde ingen se hun haltet. —
Efter hvert blev det mest religiøse ting de snakket
om. Det var Veronica som fik det dit — og hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
