Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
«Ja for de elsket,» sa Veronica — «det var for de
elsket og hadde kjærlighet...»
En kveld sat de paa kvisten i Pilestrædet.
«Ja for du tror vel ikke et sekund at jeg vil bli
lærerinde?» sa Fanny og ståk hænderne ind under det tykke,
glatte haaret og løftet det litt paa begge sider av skillen,
som vilde hun lette hodet.
«Hvad vil du bli da?» spurte Veronica, hun sat i
Fannys seng som i en sofa, med føtterne opunder sig.
«Ikke lærerinde og ikke kone–digterinde,
kejserinde, profetinde, herskerinde, kvinde,» hun prikket
paa knappene i kjolelivet og lo — «men du føler vel
paa dig, hvad du skal bli, du?»
Veronica skiftet farve; med krænkelse i røsten sa
hun:
«Det er ikke noget jeg «føier». Det har været
bestemt bestandig — hvad jeg skal bli.» For første gang
nævnte hun dette for Fanny; og hun tok paa at skjælve
og la armene sammen under brystet for at stanse det.
Fanny stod midt paa gulvet; hun hvilte paa det
venstre benet, og den store skulderbrede overkroppen
heldte skåk ut over den runde midjen. Hun satte
haanden i siden og spriket med de lange, brune fingrene —
myste med øinene til de lignet tuschstreker, og sa
langsomt:
«Det har du aldrig sagt fra til mig. Er det bestemt
med dig, sier du?»
Veronica løftet øinene til Fannys og blev kold paa
kroppen og sa:
«Jeg skal bli en «tjenerinde», Fanny. Diakonisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
