Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
tænker jeg» ■— hun rettet ryggen og la hænderne i
fanget — «det har været bestemt fra jeg var liten .. .»
Hun vilde si mer. Men hjertet tok paa at hamre, og
da hun saa at Fannys ansigt forandret sig, at
overlæben gled op over de hvite ujevne tænderne, mens
øinene videt sig i undring — da kom hun sig fort ut
paa gulvet, og sa: «Du skal ikke si noget. Vi skal
ikke snakke om det. For jeg vil ikke.»
Fannys uttryk skiftet igjen, som strøk en haand
ansigtet -— brynene sitret litt, øinene blev mørkere; og
med ett brast et smil fuldt av sødme over de korte,
fyldige læbene. Hun gik bort til Veronica, bøide sig og
kysset hende paa munden.
«Sancta Veronica,» hvisket hun. Det var ikke spot
i røsten.
Hver kveld knælte fru Maiman ved datterens seng
og bad til gud for hende. Hun tok Veronicas tynde
haand mellem sine og lukket de myke bløte fingrene
fast omkring dem; og hun bad Jesus føre og lede hendes
lille pike: «Slip hende ikke før du har frelst hende —
slip hende ikke før hun er din i liv og død,» bad hun.
Veronica laa med lukkede øine — taarene trængte
sig frem mellem de lange, mørke øienhaarene, og hun
skalv sagte. Det var som hun og moren sammen bad
for én som var i nød og fare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
