Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
barnemund blev staaende som en liten portal over tallet,
mens hendes tanker prøvde fatte det...
«Prestesækken blir aldrig fuld — og en vet ikke hvad
i den er før baandet er løst, sier et gammelt ord. Hvor
tok kirken pengene, folkens? Av fattigmands lomme —
av tiende paa fisk og paa korn og paa almuesmands
fornødenhet tok kirken sin mønt! Men da strømmen
kæntret og landet skjøt ryg og knurret, da lugtet han
nordenvind — da solgte han beholdningen, da solgte
han sit gods og fik den kirkelige skat og tiende løst
ut i kontanter, den spekulanter! Æreløse er bedre end
pengeløse, tænkte han sagtens den Guds statholder paa
jorden!»
«Det skal være lettere for en kamel at komme
igjennem et naaleøie,» hvislet prædikanten mens hosten
krøket ham —
«Men det er nogen som sier et naaleøie er en spræk
i muren, paa hebraisk, Haaland, og en kamel kan
komme igjennem naar den gjør sig liten,» Elise
Maimans røst skalv litt.
«Se solen!» sa Veronica.
Alle snudde sig. Sandelig —. I vinduskarmen laa
solskinnet, og bak kronen paa den store bjerken tvert
over gaten bredde det sig en renblaast flek av blaat
mellem tafsede skyer.
«Men kjære, aapner du?» sa moren.
Veronica var glid væk fra pladsen ved siden av
hende — nu slog hun op begge vindusrutene — nu tok
hun omkring vindusposten og la hodet indtil. Vandet
i Filipstadbugten glitret, aasene var fiolette, et steds
paa andre siden fjorden glimtet og blinket en rute —
og paa kinden kjendte hun noget varmt... jorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
