Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
vor sjæl! Længselen efter det fuldkomne, vi bærer den,
som grenen bærer adventivknoppen, — men hvem er
fuldkommen uten gud, vor fader? Og hvem nærmer
sig paa jorden dette fuldkomne, som er gud — likesom
hvitklædte børn nærmer sig sin fyrste og strør blomster
for hans fot? Det gjør konsten, børn, konsten! Kalliope,
Erato, Thalia, Polyhymnia, Melpomene — Zeus’ og
Mnemosynes hvitklædte børn! Ak, vi ser ikke det lys
som engang skal fylde vore aapne øine med gylden
fryd, vi ser det ikke — ti vort hjerte er trykket av
hemmelig nød — men der gives intet menneske saa usselt,
saa blindt, saa fattig, at det ikke rækker sin sjæls
hænder mot dette lys, hvis straaler det fornemmer paa sine
skjælvende øienlaag! Der er ingen aand saa forkrøblet,
saa gjemt under ve, at den ikke huser en digter —
ak, en rede omdigter — i sindets skjulte vraa! Og vi,
Herrens tjenere paa jorden ...»
«Far?» Fanny holdt om det store lerfatet med de
lange, brune fingrene, og det lyste underlig i øinene paa
hende.
Presten Delmar stanset et øieblik — saa flakket
blikket bortover væggen, og fæstet sig ved ett efter ett av
portrættene som saa han dem for første gang:
«Til Reinert Bø ... sa jeg ... Det er jo dog
foreskrevet, hvad vi har at si ved saadanne leiligheter,
Fanny,» utbrøt han klagende: — «Kirken trænger
tjenere ...»
Det blev banket i gulvet.
«Tre ganger,» — han knappet den øverste knappen
i bonjuren — «det er mig..» Frakkeskjøtene flakset i
mottrækken, da han aapnet døren og hastet ovenpaa
til sin kone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
