Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
syn beroligende paa hans nerver. Efter et kort
samvær blev han og Ivar venner.
Livet han levde blev ved at være like uregelmæssig,
som Ivar Ringbys var regelfast; det meste av dagen var
han paa kaféer og paa gaten, en virksom ørkesløshet
optok ham — daglig var han indpaa det som hændte
i bokverdenen og avisene, han satte en ære i at være
underrettet om det sidste — og han kjendte sig i
grunden fuldgodt sysselsat med den stadige befamlingen av
andres tiltak. Sin egen produktionstrang fridde han sig
for i samtaler. Men fik han modløse perioder, søkte
han Ivar. —
Spaseringen med de unge pikene ut over
Drammensveien var vennenes første samvær siden sommerferien.
Ivar Ringby var nylig kommet til byen — efter fotturen
hadde han bodd hos sin far nordenfjelds og læst
medicin paa egen haand.
Aldrig hadde Kristiania syntes ham grimmere end i
den graagule novemberskodden idag... Og som for
at gjøre skumringen og vasskulden mer følelig var
minder fra i sommer i ett kommet for ham, mens han og
Kalgar.of drev paa de klissvaate fortaugene med Fanny
og hendes faamælte veninde. Og naar han hadde set
dit frøken Maiman gik arm i arm med Fanny — med
de røde læbene lukket som hadde ord aldrig rørt dem
— med nedslagne øine og med hænderne gjemt i muffen
— saa var mindet om møtet med hende den
formiddagen paa prestegaarden blit uvirkelig og irriterende,
det som de andre . . .
Han saa paa menneskene, som trasket hjemover fra
sin søndagstur. Selv kvindeføtterne ruvet store og
uformelige i kalosjene. Skjørtekantene var rakket til og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
