Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
butiksvinduene — som paa noget hun ikke længer var
ven med ...
Nede ved Østbanestationen stod Ivan Kalganof i
opknappet jakke og frak, stort, sort slips — en bløt brun
hat sat i nakken paa ham.
«Ringby er borte og tar billetter,» sa han. Ivar
skulde reise sammen med Fanny et stykke nordover,
hjem til faren; men Kalganof skulde være i byen
sommeren over, likesom Maimans.
«Ja, nu er det snip, snap, snute,» sa Fanny og gik
mellem Kalganof og Veronica ut paa perrongen —
«men jeg glær mig til høionnen — og til rømmen
hendes Beret — og til Sanct Hans-kvelden, naar de danser
paa laaven paa Bø» — hun regnet op ordene fort —
«Hvis du kunde været med saa,» sa hun og rykket litt
i tinen hun og Veronica bar. «Ja,» sa Veronica. Da de
kjørte nedover mot torvet hadde hun set et vindu fuldt
av papirpenger. Bare fem av de gule og jeg kunde
fulgt Fanny hadde hun tænkt. Men nogen papirbeter
kan skille mennesker, som er gla i hverandre, for
bestandig.
«Gi mig det skriftlig det De sa igaar, frøken
Delmar» — sa Kalganof — «Troskap i egteskapet er det
naturlige for kvinden, sa De. Gi mig det skriftlig til
avsked.»
«Jeg mente det jeg sa» — Fanny saa krigsberedt
paa Kalganof — «en kvinde skal være tro — ikke for
mandens skyld, det skulde ogsaa mangle — for sin
egen, naturligvis . . . Hun er en meget vigtigere person
end han — naar hun vælger, betyr det nogenting —
troskap i kjærlighet er at være tro mot sig selv det,
for en kvinde . . .»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
