Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
i jlikket hans tænkte hun mens hun stred med
graa-en. •—
Den fjerde februar blev hun sytten aar. Om
mordenen kom det blomster, nellikker og roser, en stor
uket, hun kunde gjemme ansigtet i den. Det fulgte
kke noget brev med; den kunde jo ikke være fra mer
;nd én. Hun bøide sig over blomstene — somme var
;ndda litt klemt og tufset efter reisen sydfra; mens
lun rørte de glatte, fine bjadene og kjendte den søte
iroselugten og nellikkens duft, kom det en længsel over
lende, en higen efter land hun ikke hadde set, efter
;?n stor sommer, en blaaere himmel, varme . . . Og
-»ludselig mindtes hun Ivar bedst slik han saa ut den
kvelden de lekte paa volden .— hvor solbrændt han
ladde været; det hadde lyst i tænderne naar han lo.
lun blev gaaende fordrømt; ansigtet hans blev hele
ti-len vakrere indi hende; hver gang hun kom ind i stuen
iil rosene, rørte hun dem med læbene.
Ved ett-tiden hørte hun han kom. Hun gjemte sig
i soveværelset og hørte hans og morens stemmer; litt
jfter ropte moren . . . Hun listet sig ut i gangen
3g tok paa sig hatten og kaapen — hun vilde gaa tur
ned ham.
Da hun kom ind i stuen, stod han og holdt i en
stolryg med begge hænderne og vippet stolen . . .
Moren sat i sofaen, hun var rød øverst paa kindene —
Ivar var blek og Veronica blev vår en fure som gik fra
næsevingen ned mot mundviken paa ham. Den hadde
hun aldrig ,set før.
Han gik imot hende og sa, skyldbevisst:
«Deres mor er nok blit vond paa mig» — straks
efter gratulerte han ihendé.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
