Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Nu skiftet de skikkelse for hende, og den samme
forandringen var over dem alle. — Det var ikke
«sindbilleder»; det var kvinder som hadde elsket og født
og tjent — som kvinder paa jorden endda elsker og
føder og tjener.
Hun la armen om moren og kysset hende paa
kin-det.
«Rut var ikke anderledes end vi, mama,» hvisket hun.
Næste eftermiddag ved femtiden ringte det ute i
gangen hos Maimans.
Veronica lukket op.
«Jeg er alene hjemme,» sa hun.
Ivar tok om haanden som endda holdt om dørlaasen,
og skjøv igjen døren bak sig. Holdt hende endda om
liaandleddet.
«Jeg har været i gaten ved Rikshospitalet i
formiddag- Je§ g’k over Holbergs plads klokken to. Men
jeg møtte Dem ikke,» sa hun — sagte og besværlig og
tydelig. Og hun lukket øinene og kjendte armene hans
omkring sig og den rare, haarde huden av en mands
kind imot ansigtet sit.
* * *
Det var søndag med hvitblaa himmel og blekt
solskin. Paa tomten ved Filipstadbugten laa sneen høi paa
haugene med huggen gatesten, over de hvælvede
baa-tene langs stranden toppet den sig i jevne bølger. Det
gik en liten traakket vei til enden av stenmolen som
skjøt sig ut i baathavnen — utfor de ytterste
svart-blanke stenene løftet og sænket sjøen de vasdrukne is-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
