Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
paa ham. Det faldt et rosenskjær over det smale
ansigtet — et skjær av fest. Han prøvde si noget, men
kunde ikke straks faa frem røsten for stakaandethet.
Han gik rundt bordet og bort til hende. Da løftet hun
haanden litt, og verget for sig og flyttet sig længer ind
i sofaen.
Han stanset —smerte og sinne veltet op i ham, han
tok i bordet efter stød.
«Du tror vel ikke — du har vel ikke et øieblik
trod, at . . .» røsten skjevret paa ham — «at jeg har
hat noget, med nogen anden, mens jeg holdt av dig?»
Og nu braatok krænkelsen ham, og han rettet sig, blev
støere i maalet. «Jeg er ikke kommet for at undskylde
noget, det er ikke mig som har forgaat mig — men jeg
blev saa harm da du gik — uten forklaring — uten at
vente paa mig — at jeg ikke har været god for at
komme til dig før. Veronica — trodde du — at jeg
var en — slik — skarv?» satte han i og bøide sig ned
imot hende.
Hun holdt sig med haanden under brystet.
«Ja,» sa hun, «men jeg tror det ikke mer. Ikke nu
mer, naar De sier det.»
Hun sat i kroken mellem armen og ryggen paa den
gamle sofaen, der de begge to hadde sittet igaar. Det
var noget unaturlig opret over hende.
«Den unge piken du saa —» sa Ivar. «— Hvorfor
sier du De til mig?»
«jeg bryr mig ikke om hende — det gjør ingen
forskjel — det kan ikke være noget imellem os længer.
Jeg ’har skrevet det, søster Klara tok det med sig i
postkassen, det kommer et brev til Dem . . . Det er
min skyld — det har ikke været noget hele tiden —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
