Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
kjolelivet — gled videre til det naadde de smale
føt-terne. «Er den syke der inde?» sluttet han.
Det varte et øieblik før Veronica svarte. Saa snudde
hun sig, pekte og sa med besvær:
«Ja, mama ligger der inde.»
Han gik ind i spisestuen og lukket døren efter sig. —
Hun sat ved bordet i stuen mens han var hos moren.
Hun var gjennemskaket, som efter en voldsom
oplevelse. Inde fra det andre rummet hørte hun røsten
— ikke ordene, men tonefaldet — det knappe, hvasse
lydtrykket paa en enkelt sætning, stigning og synkning,
som i korte bratte bølger . . . Og hun lyttet tørstig
ind over imot den — og naar den tidde, bultet hjertet
med tunge dunk imot bordkanten. Hun sat i et
kvarter og længer uten at røre sig. Først da det tok i
døren, reiste hun sig. Og stod og holdt sig i bordet
og saa paa ham da han kom irnot hende over gulvet.
«Frøken, De bør gaa ind til Deres mor,» sa han.
Hun saa paa ham. Pupillene i de graa øinene var
blit store, og læbene skilte sig litt saa de hvite
tænderne syntes.
«Vær ikke ræd,» sa hun — «hvis hun er besvimet.
Hun besvimer saa ofte.»
Da han saa hun sjanglet, tok han om armen hendes
for at støtte hende — et sekund la hun hodet imot
brystet hans før hun gik ind til moren. —
Ved firetiden om eftermiddagen døde fru Maiman.
Veronica, lægen og søster Klara var hos hende. Hun
pustet litt svakere og litt svakere — tilslut kom
aande-drættet bare som en mild varme imot kindet naar en
bøide sig helt indtil. Saa kom det ingenting mer — læ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
