Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
forældre. Han smilte fraværende, mens han saa paa
den røde munden i det bleke ansigtet. —
Nogen dage efter begravelsen kom han ved nitiden
om kvelden. Veronica og den fjortenaarspiken, som nu
laa i leiligheten om natten ogsaa, sat i spisestuen begge
to. Veronica skrev paa et brev til Fanny — da hun
hørte Vargens ringing, sprang hun ind i soveværelset
og ordnet haaret.
Det var halvmørkt i stuen, og hun vilde tænde
lampen. Men han bad hende la være — han kom bare
for at si farvel; han hadde faat en underretning som
gjorde han maatte reise fra byen to dage før han hadde
tænkt. «Og jeg vilde gjerne si farvel til Dem, jeg
reiser imorgen tidlig,» tok han op. Han var mer
lavmælt end han pieide — i maanelyset som stod ind
gjennem de klare gardinene, syntes han blekere end ellers.
Veronica saa op paa ham.
«Skal De reise?» spurte hun og drog tungen haardt
op imot ganen. Hver dag siden moren døde, hadde
hun set ham. Hun kjendte skridtene hans i trappen og
den korte ringingen.
«Min lille pike kan ikke godt være hos min mor
længer heller,» sa han, «hun er ikke barnekjær og hun
er ikke frisk — saa det er godt vi kommer os avsted.»
«Har De en liten pike?» Røsten var saa lav at han
knapt hørte den.
«Jeg har et fireaars barn,» svarte han.
Endda stod de som da han var kommet, midt paa
gulvet i den lille stuen. Det blev stilt, og de hørte
piken i sideværelset reise sig og gaa ut i kjøkkenet.
«Ha det godt, frøken Maiman,» han rakte ut haan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
