- Project Runeberg -  Det svake kjøn /
218

(1924) [MARC] [MARC] Author: Nini Roll Anker
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

218

Tromsø og brudgommen i himmelen, Gust — det er
maaske en frugt av din virksomhet. Lilla er sagtens et
nemmere emne end sin mor. De ser paa min prydelse
frøken! — den hører ogsaa med til historien, ja det er
egentlig den det dreier sig om» — hun glattet med
pekefingeren over kulen under haaret og lo kort.

«Det er mors fikse idé,» sa Vargen — «du tænker
altid paa den selv, mor, derfor tror du andre gjør det
samme» — hans røst myknet litt, som vilde han lindre
noget.

«Ja, jeg tænker — hvorfor tror du ellers Vorherre
gav mig den? Jeg tænker og jeg mindes, jeg har tiden
for mig til at mindes! Og den sitter der, og sitter og
sørger for at jeg ikke henfalder i nogen slags
drømmerier, kan jeg si Jer!» — hun dasket sig mot panden
med den flate haanden. — «Den er saa gammel som
han,» hun pekte paa sønnen — «den er netop fyldt
tredive, liksom han! Og Vargen saa den første gang
da jeg fortalte ham at nu var jeg atter i velgaaende,
og han satte fingeren paa den og sa: Hvad faar du der?
Og saa vokste den og vokste den fra uke til uke,
liksom du, min gut — og saa tok han mig en dag for
sig og sa, at denne tilvekst.. «denne tilvekst til dine
yndigheter, Bettina,» sa han —»

«Mor,» sa Vargen, «kan det ikke være nok?»
Men den gamle la haanden paa Veronicas arm, som
vilde hun sikre sig at hun hørte hende til ende.

«... den synes jeg du gjør bedst i at fjerne, sa han.
Men da svarte jeg ham at jeg hadde saa mine tanker
om at den kunde bli hvor den var. Som en liten
mindelse, sa jeg, for visse personer. Da tidde han — da
saa han sin fordel i at tie og la mit horn sitte hvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 22:54:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/svakekjon/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free