Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
om rygstykket paa den lille bjerketræsstolen, strammet
huden sig blank over knokene.
Ved nitiden om kvelden blev Veronica bedøvet.
Vargen hadde ønsket at be en kort bøn ved sengen
først, men lægen sia nei. «La os bare komme i gang,
la os komme i gang,» sa han, mens han skridtet i
rummet og tørret hænder og armer i et haandklæ — han
hadde tat av sig trøien, skjortærmene var rullet op over
albuen, han talte uophørlig og gav ordre. Jordmoren
og piken sprang ut og ind, døren til stuen skrek i
gangjernet.
Vargen bøide sig over sengen.
«Vor Herre Jesus er opstandelsen og livet, hvo der
tror paa ham, om han end dør, skal han dog leve,
Veronica — Gud være med dig.»
Hun rørte haanden bort imot ham, han tok om den,
den var koldvaat og slåp.
«Jeg er saa træt, jeg er saa forfærdelig træt,» hvisket
hun; han kunde saavidt skille ordene.
Da lægen holdt noget for næsen og munden paa
hende, saa hun op. Han nikket til hende —
«Nu skal den lille frue ta sig en lur,» han klarte
røsten med en kremt — «pust rolig, bare pust rolig,
lille frue —.»
Litt efter strakte kroppen sig under teppet og blev
stille — hænderne rykket, den ene lukket sig og aapnet
sig igjen; saa rørte de sig ikke mer. Og hodet sank
dypere i puten og litt dypere, mens to aarer under
halsens hvite, vaate hud svulmet og blev store og
blaa.
Vargen og lægen bar hende ind i stuen. Værelset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
