Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
var lyst op som en balsal — ’alle husets lamper var
tændt derinde. Midt paa gulvet var bjerketræsbordet
stillet frem; det var dækket med laken. De la Veronica
paa det — paa pianoet stod den store, låve
arbeidslampen fra Vargens studerkammer, lyset fra den faldt
i en straalering om det mørke hodet hendes.
Hun hadde ikke noget barn.....
Dag efter dag gik. Og dag efter dag laa hun med
hænderne foldet paa lakenbretten og saa ut. Det snedde
og sluddet. Sommetider dalte sneflokene enkelte og
faia, de drev imellem hverandre mens de sank, et litet
følge .. Andre dage var snefaldet tæt, som rullet en
sky sig sammen omkring huset fortere og fortere ...
Men med vestenvinden stod veiret ret paa vinduet —
draapene drev i strigraat langs rutene, og indenfor tiplet
vandet fra karmen ned paa gulvet.
«Hvor er det?» hadde hun spurt, da hun vaagnet.
Og hun hadde ikke skjønt dem straks. «Har jeg ikke
faat det endda?» hadde hun spurt. Lægen hadde sagt
det. Barnet var dødt.
Hun laa og mindtes første gang hun kjendte det røre
sig tydelig. Det var i kirken, — hun sat i prestestolen.
Da rørte det sig sagte under det venstre brystet — en
liten bløt dunk som om noget hvælvet litt paa sig.
Augustin, hadde hun hat lyst til at rope op til ham paa
prækestolen, Augustin, barnet vort lever ...
Hun laa og tænkte paa de sidste ukene — hun hadde
ikke hat fred for det der inde, ikke om dagen og ikke
om natten ...
«Var det aldeles dødt, Perla?» spurte hun, og la
armen over ansigtet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
