Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Midfastesøndag, sidste søndag i mars, gik Veronica
med til kirken.
Himlen var overskyet, et klart, sølvgraat lys gjorde
hus og trær fine i linjene, paa den grønne vintersæden
laa en snefonn som et smykke paa kostelig og sjeldent
klæde. — Utenfor kirkegaarden delte en flok
sort-klædde mænd sig og hilste prestefolket: «Godt mot.»
Augustin gik forrest — samarien slog ind mellem
benene paa ham, han løftet den storbremmede hatten i
pullen; Perla leiet Vanda, bakerst kom Veronica. Hun
hadde paa sig morens graaverkskaape; den var for stor,
med den indsvingede livlinjen og de vide skjøtene som
sluttet ved knæet, fulgte den i smaa, ujevne sving
be-vægelsene hendes — hodet hvilte i den bløte graa
halskraven som i et rede. Kindene var let farvet av den
raske gangen, og hun hilste kirkefolket med en svak
nakkebøining og et litet usikkert smil, øinene blev
mørkere og dugget til . ..
Samtidig og langsomt snudde mændene hodene efter
hende.
Paa kirkegaarden laa sneen endda i nordhallet —
mot syd ståk to-tre nyss tiispadde graver nakne op av
den islagte volden, nattekulden hadde git lerklumpene
et rimlag, og de hvite papirrosene i lyngkransene tustet
og sitret som i frost.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
