Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
misten: Han som har fundet en god hustru, har fundet
en god ting og faat en naadegave av Herren . . .
Veronica reiste sig og aapnet døren til gangen.
«Det er varmt her,» sa hun og tok sig med
haanden rundt den aapne hvite halskraven. Hvor fort
Augustin spiste, han tygget næsten ikke betene . . .
«Harald Beruldsen har været nævnt; og min kollega
pastor øvrebø.»
«øvrebø!» Søster Lisbet vendte sine runde øine mot
Veronica.
«Jeg kjender ham ikke,» sa hun fort og satte sig.
«Ja da er det da vidnefast at han spiller kort med
Brissaks og andre storfolk der i bygden.»
«Jeg har ikke fæstet mig større ved ham heller, hans
stilling til adiafora er formentlig den frisindede prests,»
overlæben drog sig op over de jevne, hvite tænderne
— «som skjænker kirken sine anlæg og verden sit
levesæt. Barnet maa spise op, Veronica.»
I ansigtet paa Vanda drog det op til graat.
«Jeg la kanske for meget paa tallerkenen til hende»
— hun bad for barnet med øinene.
«Naar vi ikke spiste av tallerkenen, blev maten sat
bortpaa ovnen, og det vi levnet, fik vi til kveldsmat, og
vraket vi det om kvelden, fik vi det til morgenvær» —
søster Lisbet gjemte munden med haanden og lo —
«Mor lærte os tidlig ikke at vanske guds gaver.»
«Hører du det, Veronica?»
Hun bøide sig over barnet og hvisket — trods slos
med skræk for faren i det lille røde ansigtet.
«Naar Vanda har spist op, kan hun faa si frem for
søster Lisbet versene far har lært hende, kan hun
ikke?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
