Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
og jeg skulde bli slaat iland paa samme stranden. Men
det er jo ikke urimeligere — ikke urimeligere end det
meste ... og landet vort er jo ikke større — folk som
engang har møttes, møtes altid endda en gang... Jeg
er — jeg haaber jeg maa faa være som en av de andre
De træffer, uten at det berører dem ubehagelig — og
hvis jeg kan være til hjælp eller nytte med noget...»
Som en gang for længe siden hadde han planlagt og
tænkt igjennem dette møtet med hende .... Som en
gang før stod han her lik en skolegut....
«Siden vi saaes, har De mistet Deres mor,» sa han,
kort — oppe ved øret rørte kjakeleddet sig nervøst
under den glatrakede huden.
«Mama døde for tre aar siden, tre aar til vaaren, hun
døde av anæmi, som De trodde . .. Hun er født her i
Vikstrand, derfor var jeg gla vi kom hit,» hun saa op
og smilte.
De snakket sammen om byen — han fortalte litt om
klimaet — om sykehuset han hadde ... Veronica stod
og heldte sig mot rækken; hun var sørgeklæd —
ansigtet og halsen under den store hatteskyggen, haanden
hun holdt lukket omkring en snorkjede paa brystet, lyste
blomster-hvitt i alt det sorte. — Bak den spæde
skikkelsen glitret og blaanet fjorden.
«Har De hørt at Fanny skal gifte sig med
gamle-kjæresten paa Bø, som ungene kaldte ham?» spurte
han.
«Ja jeg er gla for Fanny blir gift–Naar én selv
er lykkelig . ..» hun sluttet sætningen med et smil, det
lille merket efter varicellæ paa den venstre kinden gled
ind i smilehullet. — -—•
Det blev en stilhet. Ivar sa farvel. «Jeg har netop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>